I samarbejde med Madspildspensionatet afholdte vi endnu en skøn fællesspisning på Kulturgrunden.

Kulturgrundens udekøkken blev taget i brug – og ligeledes bordbænkesættene, der i dagens anledning var udsmykket med friske blomster og levende lys.

Madspildspensionatet leverede råvarerne, hvortil de 26 fremmødte gik i sving med at hakke, snitte, stege og svitse, således, at vi i fællesskab kunne indtage et lækkert måltid. Frivillige fra Kulturgrunden var også med til at lede slagets gang.

På trods af september, var vejret med os, og vi hyggede os henover stearinlysets skær.

Stemningen var i top, og alle blev mætte – Så det kan vist ikke kaldes andet end en succes.