Hvordan kan jeg blive frivillig?

Går du med en følelse af, at du kan bidrage med noget brugbart? Vi hører gerne fra dig.

Vi har brug for alle slags kræfter

Hos Kulturgrunden og det kommende Kulturhus samler vi på personer i alle aldre, der gerne vil være med til at gøre en forskel for byen Hornslet.

Vi kan bruge alt slags hjælp til både store og små opgaver. Du er altid velkommen til at sende en mail til frivilligkoordinator Marianne Frimer.

Det kan også være, at vi hos Kulturgrunden har brug for hænder til et arrangement eller et event af større eller mindre skala. Opgaverne kan være mange og alsidige. Det kan være, at vi har brug for idéer til arrangementer, hjælp til at sprede et budskab eller hænder til at løfte en opgave, der skal søsættes. Alle aldre er velkommen som frivillig

Det kan også være, at du selv går med en drøm om at etablere et event – f.eks. en loppemarkedsdag nede på Kulturgrunden, en foredragsaften eller noget helt tredje, så hjælper vi dig gerne i gang.

HVAD INDEBÆRER DET AT VÆRE FRIVILLIG?

At blive frivillig betyder ikke, at du skal bruge 10 timer om ugen på frivilligt arbejde. Alt hvad vi håber på, er blot din hjælp, såfremt du har tid og lyst.

Vidste du godt, at forskningen viser, at du som frivillig styrker din egen mentale sundhed samtidig med, at du hjælper andre?

Udfyld venligst formularen,

hvis du ønsker at blive frivillig eller medlem