Staldtips
Akvarel, akryl og broderi fra Ørnebjerggaard
Udstilling, Kulturgrunden 11. april – 26. april, 2026
Lisbeth Wemmelund, Sven Wemmelund, Annette Koldkjær Højlund og Christian Højlund har siden 2015 boet sammen i bofællesskab på den hvide gård neden for Rodskov med udsigt over Kaløvig og Mols. Bevidst og ubevidst spiller naturen med i alt, hvad der foregår – også i de billeder og det broderi, der som regel er ved at blive til i den gamle renoverede hestestald. Stilen er forskellig, men glæden ved at bruge hænderne og fantasien er den samme. Plus lysten til at gøre op med den indre stemme, der forlanger at det skal ligne og være pænt. Og dermed kedeligt. Kunsten er at forlade sit værk, mens der endnu er liv i det.
Udstillingen åbner med fernisering lørdag d. 11. april kl. 13 og slutter søndag d. 26. april kl. 17.
Dørene er åbne i weekenderne 11.-12. april kl. 13-17, 18.-19. april kl. 13-17 og 25.-26. april kl. 13-17. Velkommen!


