Foreningen Syddjurs Fortællescene vil skabe et stærkt miljø på Djursland for mundtlig fortælling og slår i foråret dørene op til 4 fortælleaftener i KOM-BI, hvor alle kan prøve kræfter med kunstformen.
‘Verdens ældste kunstform’ lægger op til at vi deler gode og tænksomme historier med hinanden og at vi måske får mulighed for at fastholde nogle af de gamle centrale historier om Hornslet.
Bag Syddjurs Fortællescene står Conny Radza. I 12 år har hun kaldt sig historiefortæller og har stillet sig op foran publikummer landet over og bjergtaget dem med spændende historier og billedsprogets kraft.
- Pris: 60,- kr. pr. gang inkl. En øl eller vand
- Hvornår: En onsdag om måneden i januar, februar og marts
- Entré opkræves i døren.
- Arrangør: Syddjurs Fortællescene i samarbejde med Kulturgrunden.


