Jeg begyndte at male i 1987, efter jeg mistede min mor. Maleriet blev min måde at bearbejde sorgen på – og et sted, hvor følelser kunne få lov til at tage form.
I begyndelsen malede jeg akvareller, men med tiden voksede udtrykket. Jeg begyndte at arbejde på større lærreder med større armbevægelser, hvor farver, energi og bevægelse blev centrale elementer.
Gennem årene har jeg deltaget i kurser og undervisningsforløb, selv undervist og udstillet mine værker i forskellige virksomheder.
Til daglig arbejder jeg socialpædagogisk, men maleriet er fortsat mit frirum – et sted til fordybelse, eksperimenter og nærvær med farver, former og bevægelser.