Indlæser Begivenheder

Kulturhaverne forvandles til en dag i børnekulturens tegn! Og i dén forbindelse inviterer KulturCentralen fra Halling og Kulturgrunden til  en fortryllende og stemningsfuld familieworkshop, hvor fantasien og alle sanserne bringes i spil. 

Sammen med KulturCentralens kunstnerteam skal vi finde spændende naturmaterialer i den gamle, magiske have, skabe smukke instrumenter og laver vores helt egen musikalske historie. Man kan finde musik overalt, når bare ørerne er stillet ind på frekvensen af træernes susen, fuglenes sang, vinden, der hvisler i græsset eller sten, der ruller mod hinanden. Kun fantasien sætter grænser for den musik vi skaber sammen.

Workshoppen indeholder spændende udfordringer for både børn og voksne med plads til plads til både undren og kreativ udfoldelse. Dagen afsluttes med en stemningsfuld lille koncertfortælling i den magiske have, hvor alle medvirker.

Arrangementet er gratis og for børn i alderen 4-9 år og deres voksne.

Medvirkende
Billedkunstner Trine Dueholm, percussionist Ulla Schmidt, cellist Johanne Andersson og sanger og fortæller Birgitte Holt Nielsen.

Del denne begivenhed!

Go to Top