Arkitema K/S vinder projektkonkurrence om nyt kulturhus i Hornslet
Ejendomsfonden Kulturgrunden har nu afsluttet projektkonkurrencen om det kommende kulturhus i Hornslet.
Vinderen blev Arkitema K/S med projektet Lunden, som på smukkeste vis forener arkitektur, bæredygtighed og funktionalitet i visionen for fremtidens kulturhus.
Det nye kulturhus er støttet af Syddjurs Kommune og Nordea-fonden, og har et budget på ca. 111 mio. kr.
Dommerkomitéen, der enstemmigt pegede på Lunden som vinder, roser projektet for dets fremtidsorienterede tilgang og evnen til at skabe et kulturelt samlingspunkt, der understøtter Hornslets udvikling som by. Kulturhuset vil fungere som byens nye omdrejningspunkt og rumme café, teatersal, galleri, kreative værksteder, biografsale, bibliotek og borgerservice – alt sammen med fokus på bæredygtighed og tidssvarende arkitektoniske løsninger.
Udpegningen af Arkitema K/S er afslutningen på en grundig proces, hvor der både er afholdt en prækvalifikation og efterfølgende projektkonkurrence. Udpegning er foretaget af en dommerkomité med to fagdommere, Ejendomsfondens bestyrelse og politikere fra tre fagudvalg i Syddjurs Kommune. Herudover deltog også repræsentanter fra de fire kommende aktører i det nye kulturhus, det vil sige Foreningen Kulturgrunden, biografen Kom-Bi, Syddjurs Bibliotek og Kulturskolen Syddjurs. Direktør for Ejendomsfonden Kulturgrunden, Lotte Jensen, udtaler: “Projektet Lunden er et stærkt og gennemtænkt bud på, hvordan vi kan forene kultur, fællesskab og bæredygtighed i ét projekt. Projektet er ikke bare en bygning, men en vision for, hvordan vi kan skabe et levende og inkluderende mødested for alle.” Formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget i Syddjurs Kommune, Heine Skovbak Iversen, fremhæver også projektets kvaliteter: “Med Lunden får vi et kulturhus, der ikke alene skaber rammerne for oplevelser og fællesskab, men som også signalerer vores ambition om at tænke grønt og fremadrettet. Det bliver et vartegn for Hornslet og hele kommunen.” Borgmester Michael Stegger Jensen afslutter: “Dette projekt viser, hvad vi kan opnå, når kommune og frivillige kræfter arbejder sammen om en fælles vision. Jeg ser frem til, at Hornslet får et kulturhus, der både hylder byens historie og peger mod fremtiden. En stor tak til alle deltagere i dommerkomitéen for deres indsats og vurdering.” Arkitema K/S har bl.a. arbejdet med træ som hovedmateriale og integreret genbrugs- og overskudsmaterialer i designet. Projektet Lunden blev udpeget som vinder på baggrund af dets arkitektoniske udtryk, funktionelle løsninger og tydelige bæredygtighedsprofil. Projektet blev vurderet som bedst i alle tre bedømmelseskategorier: kvalitet, organisation og proces samt pris. De tre finalister i projektkonkurrencen og dermed også vinderforslaget vil være udstillet på Galleri Stigsen, Tingvej 18, 1. sal, 8543 Hornslet den 22. december kl. 13-16.00 og den 27., 28. og 29. december kl. 13-15.00. Herefter vil forslagene blive udstillet i Biografen Kom-Bi. Fakta
Projekt “Frie Bymidter” under Planstyrelsen har tildelt projektet 6,3 mio. kr. I foråret 2025 forestår et målrettet arbejde med at få rejst den nødvendige restfinansiering af projektet. Rambøll er bygherrerådgiver på projektet. Tidsplan 2025 – Afsluttende fundraising og endelig projektering 2026 – Opstart af byggeri Efterår 2028 – Ibrugtagning af kulturhus Dommerkomité Formand Jørn Dam, formand f. Ejendomsfonden Kulturgrunden Ejendomsfondens bestyrelse og direktion Luise Pape Rydahl Lars Hjortshøj Jakobsen Jan Kjær Madsen Palle Mårslet Sørensen Lotte Jensen, Direktør Driftsoperatører Rasmus Munch, Souschef Syddjurs Biblioteker Christen Frost, Leder af Kulturskolen Syddjurs Claus Kragh Hansen, Næstformand i Kom-Bi Jan Aude, Næstformand i foreningen Kulturgrunden Karen Marie Demuth, bestyrelsesmedlem i Kulturgrunden Jonna Pedersen, bestyrelsesmedlem i Kulturgrunden Politikere fra Syddjurs Kommune Heine Skovbak Iversen, Formand for Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget Bjørn Jensen, Næstformand for Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget Kasper Kolstrup Møller, Formand for Erhvervs- og Planudvalget Ole S. Hansen, Næstformand for Erhvervs- og Planudvalget Kim Lykke Jensen, Formand for Natur-, teknik- og miljøudvalget Jørgen Ivar Brus Mikkelsen, Næstformand for Natur-, teknik- og miljøudvalget Fagdommere Lars Juul Thiis, Arkitekt MAA (og professor) Cubo Mette Nymann, Arkitekt MAA, Loop, partner Bisiddere Ole Wolf, Leder af Bibliotekerne i Syddjurs Kate Houmøller Vintov, intern bygherrerådgiver, Syddjurs Kommune Birgitte Damgaard Nielsen, Civilsamfunds koordinator, Syddjurs Kommune Lars Høeberg, Chef for Kultur og Plan, Syddjurs Kommune Sine Bjerg Ernshof, Byplanlægger, Syddjurs Kommune Anne Sofie Elgaard Sørensen, Projektleder, Hornslet i Udvikling Konkurrencesekretær Erik Bjærge Alrø, Rambøll A/S Carl Emil Ejlskov Jensen, Rambøll A/S Den fulde dommerbetænkning
|
|